Forårsboost
Kreativitet indre ro stor natur
Kommende Events
Fordybelse på klostret
Vitskøl Kloster, 16. – 20. april 2024
Fordybelse på klostret
Drømmer du om at få mere kreativitet og indre ro i dit liv? Eller at genfinde dit kreative jeg? Og vidste du, at du kan træne din hjerne til at blive mere robust og dermed forebygge sygdomme som demens gennem kreativitet, kunstoplevelser, yoga & meditation?
“At deltage i Jeres kurser er som at drikke champagne på en hverdag.
Jeg fortabte mig i nuet og lod bevidstheden flyde i streg og farver.”
-Susanne, tidligere kursist
Prisen inkluderer al undervisning, foredrag, rundvisninger, kost & logi alle dage:
- 4 nætter på enkeltværelse med kost & logi: 7.200 kr
- 4 nætter på dobbeltværelse med kost & logi: 6.800 kr
- Materialer:
Akvarelfarver, papir & pensler. Et sæt kan købes hos Art de Vos i Aarhus for ca. 500 kr.
Maks. 18 deltagere & betaling ved tilmelding & frist for bindende tilmelding: 15. marts 2024.
”Vitskøl Kloster er en historisk perle, som i dag fremstår som et unikt bygningsanlæg. Faciliteterne er præget af storhed, enkelthed og kvalitet og ligger smukt ved Limfjorden i Ranum.”
Læs mere om stedet her: www.vitskol-kloster.dk
Drømmer du om at få mere kreativitet og indre ro i dit liv? Eller at genfinde dit kreative jeg? Og vidste du, at du kan træne din hjerne til at blive mere robust og dermed forebygge sygdomme som demens gennem kreativitet, kunstoplevelser, yoga & meditation?
…så tag med på dette kursus, som giver dig en nærende pause fra hverdagens mange gøremål, ny energi og overskud til at leve et liv med mere indre ro & livsglæde.
Den vilde og betagende nordjyske natur og de stemningsfulde indtryk fra et af Nordeuropas ældste klosteranlæg danner rammen om et kursus, som forener fordybelsen og nærværet i kreative processer med kropslige indsigter og kunstneriske udtryk. Del oplevelserne i fællesskab med ligesindede med samme interesser og nysgerrighed.
Under kurset vil Dorthe Berg undervise i farvens liv og maleriets stoflighed gennem eksperimenterende tegne/male øvelser som skaber fortrolighed med materialer, pensel og papir. Desuden bliver du præsenteret for forskellige metoder til at finde og arbejde med dit eget udtryk, som du kan arbejde videre med når du kommer hjem.
Med sin viden og erfaring vil Dorthe udfordre din fantasi, skærpe iagttagelsesevnen og træne evnen i at ”glemme sig selv” gennem et bevidst arbejde med modsætninger som gentagelser og variationer, styrede øvelser og slip af kontrol.
Lærke Egefjord er læge, forfatter og billedkunstner og en hyppigt anvendt foredragsholder inden for kreative processer, mental sundhed og trivsel. Under kurset vil Lærke undervise i, hvad der sker i hjernen og kroppen, når vi dyrker kulturen og det kreative, og hvordan kreativitet kan bruges til at forebygge stress, opleve indre ro og mere livsglæde
Du får også indblik i, hvad det betyder for vores hjerne at opleve selvforglemmelsen i en kreativ proces. Og hvorfor resultatet af dit kreative arbejde slet ikke er så vigtigt, når vi taler om at styrke den mentale sundhed.
Som en underliggende og støttende ressource til fordybelse, ro og flow vil Tove Kugle med al sin passion og erfaring instruere i lettilgængelige og kraftfulde yogaøvelser samt guide nærværs- og mindfulness meditationer. Tove vil inddrage den store natur omkring klostret – vi kan lave udendørs yoga, vandre sammen i stilhed, lave åndedrætsøvelser i urtehaven osv. Vind og vejr inddrages som en medspiller.
Du kan deltage, uanset om du er erfaren ud i meditation, yoga og kreative processer eller helt nybegynder – fokus er på proces frem for resultat under hele kurset.
Undervisningen vil bestå af korte teoretiske indlæg, som underbygges af praktiske øvelser. Som deltager vil du få masser af inspiration og konkrete værktøjer til at leve et mere aktivt kreativt og nærværende liv, og samtidig giver du dig selv en smuk og mindeværdig oplevelse, du kan tage med dig videre i livet.
Dorthe Berg
Dorthe Berg er en erfaren underviser og formidler af kunst og kunstneriske processer. Hun er uddannet på Kunstakademiet og desuden uddannet lærer.
Dorthe Berg er til daglig professionel udøvende kunstner og udstiller både i Danmark og i udlandet. Hun har i en årrække været fast tilknyttet en række gallerier, bl.a. Galleri NB i Viborg, Gallerie Marie Lund i Paris m.fl. Har desuden haft separat-udstilling på Olivia Holm Møller Museum og udført mange udsmykningsopgaver bl.a. for Skive Seminarium, Georg Jensen og Munthe&Simonsen.
I 2001 fik Dorthe Berg til opgave at udsmykke Vitskøl Kloster. En omfattende opgave med mere end 60 malerier og glasarbejder. En milepæl i hendes kunstneriske virke og en demonstration af hendes store spændvidde som kunstner og formidler.
Se mere på www.dortheberg.dk
Lærke Egefjord
Med en baggrund som læge, forfatter og billedkunstner og med erfaring inden for hjerneforskning er kulturens og kreativitetens sundhedsmæssige aspekter, et område Lærke Egefjord udforsker og udfordrer i sin daglige praksis.
Sideløbende arbejder hun som professionel billedkunstner med seperatudstillinger hos blandt andre Danske Bank, DSB & Aarhus Universitetshospital.
Hun er forfatter til bogen ’Glemt’, som blev udgivet på Forlaget LIVA, der handler om tab af liv og genvindelsen af sig selv ifm. Alzheimers sygdom.
Lærke Egefjord er en flittig foredragsholder i private virksomheder, blandt andet hos Grundfoss, LEGO, Sparekassen Kronjylland og Scan Choco, hvor hun afholder workshops og trivselsforløb med fokus på reduktion i stress og mistrivlse og med afsæt i kreative processer, træning af opmærksomhed og flowoplevelser.
Senest er hun udvikler og underviser på forløbet ’Kreativitet & mindfulness for pårørende’, som er støttet af Sundhedsstyrelsen, lige som hun laver forløb for Kræftens Bekæmpelse, er underviser på Aarhus Kommunes ’Kulturvitaminer’ forløb for langtidssygemeldte borgere og er tilknyttet Folkeuniversitet, hvor hun holder foredrag landet over.
Læs mere om Lærke Egefjord på www.laerkeegefjord.dk
Tove Kugle
En passioneret og dedikeret underviser
Gennem 30 år har Tove arbejdet med krop-psyke-sjæl, personlig udvikling og trivsel. Tove har faciliteret talrige workshops, behandlinger og coaching-sessioner.
Med oprindeligt afsæt i Bob Moores energi-lære samt gammel Kahuna-visdom og massage fra Hawaii spænder fagligheden også over mindfulness, yoga og traumeterapi. Tove arbejder til daglig med coaching og stresshåndtering og har stor viden om nervesystem, bindevæv og psykosomatik og oplever selv, at hun arbejder fra den samme kilde uanset ”værktøjet”.
De sidste 10 sommersæsoner har Tove undervist i strandyoga i Risskov.
Udtalelse fra yogakursist:
“Man mærker Toves egen optagethed af – og tro på – øvelsernes gavnlige virkning. Som om hun er ét med øvelserne og sin formidling.
Det giver en stærk faglig autoritet.”
Birgit Myrup Munk, Aut. Psykolog – supervisor og specialist i psykoterapi
Kontakt mig
Jeg er altid åben for en snak. Skriv mig en email med emne og dit telefonnummer og jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.
